Alvorlige fejl til skade og fare for patienterne er fortsat til stede i Patienthåndbogen i afsnittet: SSRI, antidepressivum

I professor, dr.med. Poul Videbechs artikel i Patienthåndbogen, ”SSRI, antidepressivum”, sidst revideret 18. april 2017, forekommer åbenlyse fejl og meget misvisende oplysninger, som for nogles vedkommende er direkte skadelige eller farlige for patienterne. Fx anbefaler Videbech: “Ved svære depressioner, hvor man er forpint og evt. selvmordstruet, vil man altid tilråde medicin”.

Man bør ikke tilråde medicin, der øger risikoen for selvmord, til personer, der er selvmordstruede.

De fejlene bør rettes uden unødig forsinkelse, har jeg henvendt mig til redaktionen af håndbogen med dette brev.

Efter min opfattelse kunne Videbechs artikel gøres meget kort. De vigtigste informationer ville være disse:

  1. SSRI bør ikke bruges til depression. De har ikke har nogen relevant terapeutisk effekt; de øger risikoen for selvmord i alle aldre; de har mange andre skadevirkninger; de fremkalder en lignende afhængighed, som man ser med benzodiazepiner; og de kan formentlig give permanente hjerneskader ved langtidsbrug.
  2. Elektrochok bør ikke bruges til depression. Den terapeutiske effekt er tvivlsom, hvilket er årsagen til, at der ofte gives mange behandlinger. Behandlingen skader hjernen og giver hukommelsestab hos mange, som kan være permanent og alvorligt. Dødeligheden er omkring 1 per 1000.
  3. Patienter med depression bør behandles med psykoterapi. Kognitiv adfærdsterapi halverer risikoen for et nyt selvmordsforsøg blandt patienter, der lige har forsøgt selvmord, sammenlignet med sædvanlig behandling, som også involverer psykologisk støtte.

SHARE THIS ON: